Klintevej 151, Pollerup, 4780 Stege

Populær og godt beliggende landevejskro udbydes nu til salg.

Skønt beliggende landevejskro ejendom på Møn.

Ejendommen har gennem årene været drevet som landevejskro med servering af god gammeldags dansk mad.

Ejendommen er beliggende synligt ud til vejen mod Møns Klint og med golfbane, skøn natur, skov og strand i nærområdet.

Møn er en naturperle, med masser af turister i de store sommerhusområder og i den aktive handelsby Stege.

Ejendommen er velegnet til fortsat brug som landevejskro, men er også oplagt til bed and breakfast eller bolig kombineret med mindre erhverv som fx glaspusteri, keramiker eller lignende.

Selve ejendommen fremstår udefra i forholdsvis god stand med rødpudset facade, termovinduer med sprosser og sorte tegl på taget. Indvendigt trænger ejendommen til en kærlig hånd, men rummer masser af muligheder.

Ejendommen består af 277 kvm erhverv (kro) og 80 kvm bolig på 1. sal og ejendommen er ledig for køber.

Stueplan indeholder: Forhal/entre, to store lokaler med plads til hver ca. 40 gæster, industrikøkken, toiletter til herrer og damer samt diverse bagrum med fryserum, kølerum m.v.

Bolig på 1. sal indeholder: Badeværelse med brus, 3 værelser samt stue. Herudover uudnyttet loftsrum.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.