Pæn rødstensvilla fra 1905 - beliggende på rolig villavej i Kildemarkskvarteret.
Her er få min. gang til stationen via gangbro over jernbanen - ligesom centrum er inden for gå-afstand.
Ejendommen er meget nem at vedligeholde og administrere. Udvenligst fremstår ejendommen med røde facadesten og rødt tegltag. Kvisten mod gaden har fluker i zink. Her er hvide sprossevinduer med termoglas. Der er varme- og vandmåler på alle installationer og der udarbejdes regnskab herfor.
Begge boliger har egen indgang. Boligen i stueplan er på 79 m² medens boligen på 1. sal er på 75 m². Begge boliger har pænt køkken og toilet/bad og her er pæne ældre plankegulve.
Desuden 51 m² garage og 55 m² udhus.
Dejlig nem have, som er opdelt i 2 afsnit - et til hver lejer, som selv har vedligeholdelsesforpligtelsen over eget have-afsnit. Ligeledes påhviler det lejerne selv at stå for vintervedligeholdelse.