Offentligt udbud for Faxe Kommune

I et attraktivt område i den vestlige del af Faxe by, smukt beliggende ned til Faxe Å udbydes i alt 4 storparceller.

Udbuddet sker til en vejledende mindstepris, hvortil der vil skulle tillægges moms.

Storparcellerne er primært udlagt til åben/lav boligbyggeri (parcelhuse), men der er også mulighed for tæt/lav boligbyggeri (rækkehuse) på storparcel 3 og bebyggelse i op til 3 etager på storparcel 4 på Faxe Sundhedscenter. Indenfor og mellem parcellerne er er der udlagt områder til grønne kiler, stier, legepladser m.v. og mod Faxe Å, er der udlagt å-beskyttet område, som skal henligge uberørt.

Storparcellerne sælges samlet eller enkeltvis. Storparcel 3 og 4 sælges dog kun samlet, idet adgangsvej til storparcel 4 skal etableres via storparcel 3, jf. Lokalplan 100-63 Sygehuskvarteret i Faxe.

Storparcel 3 og 4 som her udbydes er på hhv. 33.000 m² og 7.600 m² og har dermed et samlet areal på 40.600 m².

På storparcel 3, må der på delområde I opføres åben/lav byggeri, med en grundstørrelse på min. 900 m² og en bebyggelsesprocent på maks. 25%.

På delområde II af storparcel 3 ind mod Faxe Sundhedscenter og på storparcel 4 må der opføres tæt/lav byggeri. Der er ikke fastsat minimumsgrundstørrelse. Bebyggelsesprocenten for den enkelte parcel er på maks. 30%.

Specifikt gælder for storparcel 4 jf. Lokalplan 100-63, at der må bygges i op til 3 etager med en bygningshøjde på maks. 12 m. Det samlede etageareal må her ikke overstige 2.500 m². Bebyggelse på storparcel 4 skal desuden holdes i det byggefelt, som fremgår af Kortbilag 2 til Lokalplan 100-63.

Boligerne skal opføres som lavenergibyggeri.

Parcellerne er IKKE byggemodnet og køber forestår for egen regning etablering af interne veje, stier og overkørsler til Rådhusvej.

Købstilbud skal afleveres i lukket kuvert eller indscannet elektronisk mærket KØBSTILBUD til ErhvervsMægler Næstved og på den i udbudsmaterialet udfærdigede købsaftale. Købsaftalen samt øvrige relevante dokumenter kan rekvireres ved henvendelse til ErhvervsMægler Næstved.

Køber opfordres til at orientere sig i salgsprospektets dokumenter, herunder særlig:

- Købsaftale
- Salgsvilkår, Salg af storparceller ved Godthåbsdalen i Faxe
- Notat om arealer syd for Rådhusvej i Faxe, udarbejdet af Center for Plan og Miljø
- Lokalplan 100-60, Boligområde Faxe Vest - Godthåbsdalen
- Lokalplan 100-63, Sygehuskvarteret i Faxe

Kontakt mægler

Har du spørgsmål til denne ejendom, eller vil du bestille en fremvisning ?